Gør legepladsen til et dejligt sted at være

Der er vel næppe noget sted i børnehaver og vuggestuer, hvor børn bruger så meget tid som på legepladsen. En institution med eksempelvis 50 børn, som hver bruger legepladsen 1 time om dagen giver 250 brugstimer per uge - eller 12.500 timer om året.  Desværre afspejler den store aktivitet sig ikke altid i mulighederne for renovering og fornyelse. Man kan bare læse nogle få forældrerådsreferater fra Storkøbenhavnske børnehaver, eller se et par legepladser, så ved man, hvordan det står til. Og det er børnene, der bliver taberne.
 
Men hvorfor er det altid legepladserne, der må undvære? Renoveringer behøver ikke at være meget kostbare, og vælger man for eksempel naturens egne materialer, er holdbarheden meget lang.

Hvordan kan det gøres?
I vuggestuen Rønnebærhuset i Hørsholm har man fået anlagt en helt ny legeplads med naturens egne materialer. Sandkassen er omkranset af afbarkede lærketræsstammer med store kampesten ind imellem, sådan at børnene kan bruge kanten på sandkassen til balancegang. Rundt om sandkassen er anlagt en flisegang med mørke basalt chaussésten som kant, som kan bruges til at køre moon-cars på. Andre store stammer af lærketræ danner espalier, som også kan bruges til en god gang fangeleg.

Legeområdet er konstrueret sådan, til trods for et relativt lille areal, at der er områder til ”vild leg” og et areal til ”stille leg” eller ”hygge”, hvor køretøjer ikke kan komme ind. Gældende er dog, at områderne er sammenhængende og giver et godt overblik for børn og pædagoger.

Græsarealet vil blandt andet kunne benyttes af børn og pædagoger til Picnic med udespisning om sommeren, og i de lune dage forår og efterår.

På de monterede stolper ved sandkassen, kan der sættes et sejl som vil give skygge i sommerhalvåret, når dette ønskes. Sejlet af- og påmonteres nemt.

Den valgte beplantning består blandt andet af rabarber, skov- og jordbær, som børnene selv skal hjælpe med at høste og tilberede. Der er ligeledes plantet bambus, som fungerer som en rumopdeler på pladsen, og som på sigt vil lukke tæt så børnene kan gemme sig for hinanden.

Institutioner
GreenWork   -   Lyngevej 259   -   3540 Lynge   -   Tlf. 48 18 69 69   -   info@greenwork.dk