GreenWork er ny hovedsponsor for

HUI Fodboldklub

 

GreenWork Anlægsgartnere er blevet ny hovedsponsor af HUI (Hørsholm-Usserød fodboldklub).

 

Bag GreenWork står Robert Hein, der selv bor i Hørsholm kommune med sine tre børn. Robert har fulgt HUI tæt, og deltaget aktivt som bl.a. fodboldtræner. 

 

“Det er en fornøjelse at støtte op om fodbolden i HUI og min motivation er ønsket om at skabe gode fællesskaber blandt de unge mennesker og samle dem omkring sporten” - fortæller Robert. GreenWork sponsorerer og støtter i forvejen et fodboldakademi i Uganda.

 

Hørsholm-Usserød Idrætsklub (fodboldafdeling) har en vision om at være Danmarks bedste talentudviklingsklub udenfor superligaen.

 

Klubben arbejder med to overordnede målsætninger: At udvikle unge fodboldspillere til de danske topklubber og at fastholde de næstbedste spillere, så de udgør rygraden på klubbens eget seniorhold, som gerne skulle være en fast del af Danmarksserien og på sigt 2. division.

 

“For at styrke vores miljø og indfri vores målsætninger, har vi indgået et samarbejde med GreenWork Anlægsgartnere som hovedsponsor. Vores mål er, at skabe gode fællesskaber blandt de unge mennesker, samle dem omkring sporten og tilføre klubben flere ressourcer i form af økonomi og netværk” - siger klubbens formand Bo Rømer.

 

“Robert er en meget energisk og engageret person, og han deltager aktivt i arbejdet med fodboldklubben på flere niveauer. Alt lige fra målmandstræner til organisationsrådgiver. Derudover har han ved flere lejligheder vist, at han hurtigt og velvilligt stiller sit netværk til rådighed hvis det giver mening for begge parter” - udtaler Bo Rømer.

GreenWork opkøber belægning fra Christiansborg Slotsplads

 

I forbindelse med renovering og den nye terrorsikring af Christiansborg Slotsplads,

har GreenWork opkøbt et stort parti af de gamle granitsten, der tidligere har prydet pladsen.

 

De gamle sten er unikt håndværk og sten med en lang og til tider dramatisk danmarkshistorie bag sig. På disse sten er bl.a. den danske grundlov blevet fejret,

da Kong Frederik 7. i 1849 afgav sin magt til folkestyret.

 

GreenWork kan nu tilbyde de kunder, der ønsker et smukt stykke danmarkshistorie, at få lagt granitstenene som indkørsel, gårdhave, terrasse e.lign.

 

Vælger man at få lagt sten fra Christiansborg Slotsplads, udleverer GreenWork et fint proveniens certifikat.

GreenWork støtter udviklingen af

fodboldtalenter i Uganda

 

Det er ikke kun for fodboldens skyld, det er også indgangen til at børnene kan få en meningsfuld fremtid gennem El Cambio akademiet i Uganda. ECA der står bag projektet, er en non-profit organisation, der gennem fodboldspillet vil lære børnene at give tilbage til deres familier og lokalsamfund.

 

De har chancen for at blive professionelle fodboldspillere i en alder af 18 år, eller fortsætte deres studier i Uganda eller i udlandet på highschools og colleges.

Robert Hein, indehaver af GreenWork, støtter projektet økonomisk, men har også af flere omgange besøgt akademiet i Masaka som rådgiver.

 

“Det er fantastisk at se hvor engagerede børnene er projektet og jeg kan se en masse positiv udvikling i alle sammenhænge” - siger Robert Hein.

 

Den professionelle viden GreenWork har om anlæg og beplantning kommer også til gavn for akademiet. Robert Hein har været aktiv i anlæg af baner og andre faciliteter på stedet.

“Med utroligt få midler kan vi nå rigtig langt i Uganda og der er et kæmpe potentiale i de unge spillere” - slutter Robert Hein.

Flid og engagement præmieres

 

GreenWork bestræber sig på at levere godt håndværk og have fagligt solidt velfunderede medarbejdere, der engagerer sig i vores fag. Af den grund er det en selvfølge for os at have elever, og hjælpe dem dygtiggøre sig både i deres læretid og gennem efteruddannelse i resten af deres arbejdsliv.

 

Hvert år findes de bedste elever i Danmark og hædres for velgennemført uddannelse og ekstraordinær faglig kunnen. GreenWorks elev Alexander udmærkede sig gennem hele sin læretid, og modtog denne ære sammen med sit svendebrev.

 

Alexander var sammen med Robert Hein (indehaver af GreenWork) på Københavns Rådhus og få overrakt sin medalje af H.M. Dronning Margrethe 2.

Ring til os på 4818 6969 eller send en mail til info@greenwork.dk

GreenWork ApS

Lyngevej 259, 3540 Lynge

CVR. nr. 38378899

© Copyright. All Rights Reserved